5. til 27. juli
Regnen pisker ned. Efterårsvindene river i din cykeltrøje, og din krop er kold. Du tjekker dit ur. Sessionen er langt fra slut. Tilbage på sadlen og tilbage i den rigtige zone. Du klarede det ikke sidste år, vel? Du måtte se besejret ud, og havde du ikke gjort alt i din magt for at stå på det øverste trin dengang? Måske ikke. Der er altid en tomme at kæmpe for, altid et ekstra skridt. Du lukker øjnene og visualiserer det hele. Endnu engang. Der bryder du ud af menneskehavet, tågen letter, og du ser målstregen i det fjerne. Din krop føles træt, men samtidig flyver du. Du rejser dig på hug og giver den de sidste kræfter. Tør du tage chancen med at vende dig om og lede efter ham? Frygten for, at han er på baghjulet, får det til at knude sig dybt i din mave. Du vender dig om. Han er der ikke. Du kan næsten ikke tro det. Lettelsen spreder sig, og din krop bliver pludselig let som en fjer. Cyklen er vægtløs, krampen er væk. Du vender om og træder i pedalerne så hårdt du kan. Kun én sving mere nu. Terrænet narrer dig, der er stadig et par hundrede meter tilbage. Syren er helt oppe til din hårgrænse, men det går over. Og det er dér, du hører hans vejrtrækning. Pludselig er han der, limet til dit baghjul. Du øger tempoet igen, men han er ubevægelig. Du vil ikke tro det. Svingene retter sig ud, målstregen vajer i vinden, og du giver alt, hvad du har. Det bliver så stille, så stille. Pludselig bliver der tændt for kontakten, og publikums enorme brøl trænger ind i dine ører. Han er oppe ved siden af dig nu. Du kæmper febrilsk de sidste meter, men du ser, hvor det går hen. Han er ovre. Du ruller over målstregen, lige for sent. Seks timer på sædet i dag, tre uger i alt, og slået med en meter. Det bliver sort.
Du lyner jakken op og gør dig klar til endnu en løbetur. Sommeren er for længst forbi, og kameraerne er slukket. Det job, du vælger at udføre nu, kan forhindre endnu et nederlag. Du skal være bedre, for han bliver også bedre. Du har hørt rygter om, at han træner hårdt. Du kan ikke være værre. Ideelt set skal du holde en time længere. En bakke mere. Regnen pisker i dit ansigt, mens du rejser dig fra dit sæde og bider tænderne sammen. Næste gang skal du krydse målstregen først, uanset hvad. Du ved, du har det i dig, du skal bare turde tro på det. Og udføre jobbet, du kan ikke savle. Du lukker øjnene og forestiller dig en varm julidag i Frankrig i 2025. Ser du ikke noget gult?
Kickoffet og trøjerne
Det er mindre end en måned til Christian Prudhomme vinker cykelrytterne afsted i Lille i Nordfrankrig. Vejen fortsætter derefter mod Dunkerque, som er målbyen på tredje etape, og hvor mange har forudsagt et voldsomt spurtopgør. Alle 21 etaper vil denne gang finde sted på fransk jord. Dunkerque, som i 1940 var den by, der blev evakueret i sidste sekund efter tyskernes fremrykning, vil endnu engang være i centrum. Grunden til, at alles øjne er rettet mod byen tæt på grænsen til Belgien, er denne gang meget flottere. Byen er farvet i rød, hvid og blå, for ikke at glemme gul. For gul er den farve, der gælder i de tre uger. Vil Pogacar forsvare sidste års magtdemonstration, eller er det året, hvor Jonas Vingegaard slår igen? Enkeltstartshesten fra Belgien, Remco Evenepoel . De andre samlede håbefulde har nok ikke de største ambitioner. Selvfølgelig drømmer man, men at vælte Pogacar fra tronen virker næsten utænkeligt. Sloveneren er ved at træde ind på toplisterne over cykelryttere gennem tiderne. Drengen er kun 26 år gammel. Sikke et monster! Vingegaard skal have en absolut optimal opladning, hvis han skal være inden for skudhold, så meget kan vi fastslå.
Nogle af fyrene er ligeglade med gult, for dem med lidt mere veludviklede muskler tænker grønt. Den grønne trøje hænger højt i verdens største cykelløb. Sidste år var det lidt af en overraskelse, at Girmay løb afsted med trøjen. Man skal blive på cyklen under hele løbet, og man skal næsten have lidt held, for her er det nemt at ende i akavede situationer. Der er ikke meget plads på disse stigninger, og farten er høj. Skarpe sving og skarpe albuer. Det er ikke for hvem som helst at kæmpe om årets pointtrøje. Peter Sagan havde et klippekort på denne trøje, før han gik på pension, mens Thor Hushovd har taget den med hjem ved to lejligheder. I år ender den måske i Danmark, for Mads Pedersen er i sit livs form! Manden har på det seneste været ødelæggende i Italien.
Klatrerne kæmper om etapesejre, og den hvide trøje med de røde prikker. Klatrertrøjen går til manden med de stærkeste ben og det stærkeste hoved. Her samler man point på toppen af bjergtoppe undervejs, og det er en syrefest fra start til slut, hvis man skal ud i en kamp om netop dette beklædningsgenstand. De alsidige er altid i toppen her, men ofte går trøjen til en fornem klatrer, der tager hyppige pauser. Disse pauser holder ikke altid, men forhåbentlig har man samlet nok point, inden toget kommer traskende op ad den sidste stigning.
Den sidste trøje er den helt hvide. Denne går til årets samlede ungdomsrytter. I Tour de France er man ungdom, indtil man er 26, så her har en vis slovener tjent det hårdt de seneste år. Pogacar er også 26 i år, så jeg tror, vi kan ignorere eventuelle væddemål på, hvor den hvide ender.
Efterhånden som oddsene for disse trøjer kommer ind, vil vi præsentere et par lange væddemål for dig. Disse væddemål er relativt forudsigelige, hvis du vælger at ignorere alt, hvad der kan ske i løbet af de tre uger på cyklen. Et fald eller en kollision kan være enden på visaen, og så skal du bare krølle spillekuponen også. De bedste ryttere har stadig en tendens til at blive på cyklen, og derfor kan der være nogle lange væddemål, der er relevante at nævne. Vi håber at kunne præsentere disse for dig i en artikel ugen før den egentlige start.
Alt fra søvnige til elektriske scener
Derudover er Tour de France lang og varieret. Nogle etaper er hårde, andre minder mere om transportetaper. De fladere etaper domineres af holdene med de stærkeste sprintere på lønningslisten, hvor eventuelle udbrud bliver grebet ind, når målstregen nærmer sig. Opkomlingerne kæmper om pladserne længst i feltet og spiller deres kort én efter én. I sidste ende er det dem med de største lår, der er tilbage, og kampen om at krydse målstregen først får brystet til at hamre lidt ekstra. Marginalerne er små, og det er næsten en garanti for drama og nærved-uheld. Vi har set store cykelryttere ramme asfalten år efter år, og konsekvenserne er ofte brutale. Kravebenene er de mest sårbare, og hvis disse knækker, knækker resten af løbet også. De sprintere, der vinder mest, er dem, der læser feltet bedst, positionerer sig smart og holder sig ude af problemer.
Vi har etaper, hvor det er lidt mere kuperet. Her er det ofte lidt op og ned i løbet af dagen, inden dagens anstrengelse ofte slutter med et rigtigt brag, hvor man skal stå i sadlen og presse så mange watt som muligt i pedalerne. Disse etaper er domineret af det, der kaldes puncheurs. Disse cyklister er kraftfulde, de er toptrænede, og de har et ryk og en rytme, som få er velsignet med. I min bog er det nogle af de sejeste fyre at følge med på disse ture. Vi kunne nok nævne navne i det uendelige, men Peter Sagan er en hæderlig benchmark i denne kategori. Den afslappede, langhårede tryllekunstner har lagt hjelmen på hylden, og nu er det navne som Wout van Aert og Mathieu van der Poel, der betyder noget. De to ærkefjender fra Belgien og Holland har presset hinanden til ufattelige højder de seneste år, og alt fra klassikere til etapeløb er en mulighed for at give deres rival et lille stik i siden. Hvor van der Poel har domineret forårsklassikerne i de seneste sæsoner, har van Aert vist nogle helt vilde kvaliteter i især Tour de France. En mand så høj og muskuløs burde i princippet ikke kunne vinde markante bjergetaper, men det har han gjort. For et par år siden gjorde han sig bemærket for bedriften at vinde både en spurtetape, en bjergetape og en enkeltstartsetape i samme udgave. Man bør være på vagt for at disciplinere disse fyre. Danskeren Mads Pedersen har stadig håb. Pedersen har cyklet i solid form i foråret, og vil sandsynligvis være en meget mærkbar udfordrer i denne kategori. Sprinten er heller ikke noget, man skal drages efter, så her kunne den grønne trøje være inden for rækkevidde.
Bjergetaperne er en anden historie. Her er det lige op og lige ned, ofte flere gange om dagen. Store bjergpas passeres, man har det varmt, man har det koldt, og computerne tikker langt over 100 km/t ned ad bjergsiden. Her skal rytterne håndtere temposkift, lange stejle opkørsler og stejle nedkørsler. Kun de hårdeste bliver stående. De samlede favoritter melder sig gradvist her, og både etapevindere og tid ned til de farligste konkurrenter er med i puljen. Disse etaper er de hårdeste at se fra sofaen, for her koger det gennem dagene. Ingen hvilepauser og ingen muligheder for at gemme sig væk. Etaperne er ofte kendetegnet ved et tidligt udbrud, normalt med et sted mellem fem og femten personer. Som dagen går, falder de af, en efter en, før kanonerne tager fart på den sidste stigning. Kan de bedste klatrere i udbruddet holde hele vejen? Før Pogacar var svaret nogle gange ja til dette spørgsmål. Den dag i dag bliver de ofte plukket af, før målstregen viser sig i tågen. Sloveneren bruger hver en meter langs ruten til at skære sekunder foran sine hårdeste rivaler. Maskinen i denne mand er næsten uovertruffen.
Tempoetaperne er som et kort terrænløb med intervalstart. Her møder rytterne op på startrampen med de hurtigste beskyttelsesbriller og det mest dristige tøj. Strømlinede ryttere kører mod uret gennem en etape på omkring tre miles, enten ret flad eller let bakket. Hvis man skal konkurrere i resuméet, skal man også forholde sig til disse etaper. Alle kan forsøge at vinde, men det er Remco Evenepoel, der gør det til sidst. Denne mand træder i watt som ingen anden.
Hvis man opsummerer det hele, har man mange store og små mål, afhængigt af hvem man er. En etapesejr er vigtig. Trøjerne er vigtige. Bare det at få lov til at køre i den gule samlet trøje i én dag er en stor ting. At være det bedste hold samlet set er en præstation, og det er selvfølgelig også at være den bedste af de bedste. Under løbet spiller man sine kort ud, og de forskellige hold skræddersys til, hvor ens ambitioner ligger. Hvis man for eksempel har en af verdens bedste sprintere på sit hold, er resten af holdet sandsynligvis bygget op omkring denne mand. Holdene er sat sammen for at vinde, og det er fascinerende at se de forskellige strategier for at komme afsted med mest mulig ære og ære.
Endelig er vi her igen. Du har glædet dig som et lille barn. Årets smukkeste eventyr serveres via skærmen fra Frankrig. Gennem små bjerglandsbyer med en kirke og en lokal butik, og til de store byer med buer og tårne. Du bør ikke gå glip af et sekund! Dine favoritter rider på det norske hold. Forestil dig, hvis vi skulle opleve det. Thor Hushovd og hans præstationer var store, men nu fører tyren fra Grimstad sit eget hold. Du kan næsten ikke vente med at se de første angreb. Som vilde heste galoperer de fra start. Du er dybt imponeret over, hvad de er i stand til, hvad de kan modstå. Fantasyholdet er ramt af nag, for er det ikke året, hvor I endelig slog Frode i bøgerne? Excel-arket lyver ikke, du har fundet formlen til sejr i år. Gør dig klar, for nu går det løs. Arvingerne til Hinault og Merckx vil gøre op med stillingen om den gule trøje. Kan danskeren slå igen i år? Du har læst, at han har kæmpet sig igennem hårde træningspas i silende regn hele vinteren. Interviewet, du så forleden, tyder på, at han er klar. Sagde han ikke, at han havde visualiseret at stå på podiet iført gult dengang?
De store besætninger og lille Norge
Når vi taler om hold, må vi nævne det norske mandskab, Uno-X . De rød-gule udmærkede sig flot sidste år, og med frygtløse fyre på holdet kan man endnu engang se nordmændene dominere tv-kanalen. Her konkurreres der om klatretrøjen og etapesejrene, og ungdommelig entusiasme får frit spil. Det giver en ekstra dimension at se disse ryttere blive en del af det sjove, og de er ikke bare tilskuere, de udfordrer og er med hele vejen. Uno-X er et fyrværkeri af et hold!
Vi nævner også hurtigt de to største hold inden for cykelsport, nemlig UAE Team Emirates og Team Visma – Lease a bike . Førstnævnte består af Tadej Pogacar og hans udvalgte støtteryttere. Dette hold har ét mål for øje, og det er at hjælpe Pogacar til en ny samlet sejr. Hjælperne er ikke hvem som helst, og med den rette assistance kunne flere af dem have nået det i en opsummering. Det vil alligevel være en underordnet prioritet, for her er det stjernen, der skal skinne. Holdet og strategien trumfer deres egne ambitioner, og nåde over dig, hvis du ikke adlyder. Vi har set mytterier og ryttere rive deres ørepropper ud for at befri sig fra en vred sportschef i bilen bagved gentagne gange før. God underholdning, men en krise for et hold, der omhyggeligt er blevet bygget op omkring en vindende kandidat. Team Visma – Lease a bike er startfeltets stjernegalleri. Jonas Vingegaard vil have hævn, efter at have vundet løbet i 2022 og 2023, men som måtte se sig slået af Pogacar sidste år. Simon Yates skal hjælpe danskeren i bjergene, og så hjælper det heller ikke, at han selv vandt Giro d'Italia for blot få uger siden. Her spiller han andenviolin. Sepp Kuss og Matteo Jorgenson er holdets to amerikanere og to af verdens bedste cykelryttere. Og så sidst men ikke mindst superstjernen Wout van Aert. Manden, der kan alt på en cykel, og som er en lige så god støtterytter, som han er afslutter, klatrer og tempohest. Meget vil sandsynligvis handle om disse to mandskaber gennem vinmarker og små landsbyer i Frankrig i juli.
Vi nævnte knap nok støtterytterens rolle. For at illustrere, hvad der forventes, har vi en lille anekdote fra 2012. I år blev vi præsenteret for en noget utrolig situation vedrørende magtbalancen mellem holdets håb og netop støtterytteren. Chris Froome, dengang støtterytter, slæbte holdets stjerne, Bradley Wiggins, efter sig. Froome sejlede fra op til toppen, og Wiggins kunne ikke holde fast. Førstnævnte oplevede den noget bizarre situation at skulle stoppe og vente på sin kaptajn og se sine egne chancer forsvinde over toppen af bakken. Pinligt for Wiggins og irriterende for Froome. Året efter var det Froome selv, der var holdets kaptajn, og briten, født i Kenya, endte med at vinde Tour de France i 2013, 2015, 2016 og 2017. Han ventede ikke på nogen.
Fantasi og vores anbefalinger, når startskuddet går
Hvis du vil gøre årets udgave af løbet lidt ekstra spændende, anbefaler vi TV2's Tourmanager-spil. Frygtelig sjovt for cykelentusiaster, og også med muligheder for fine præmier undervejs. Her udvælger du dit mandskab i den velkendte Fantasy-stil, og foretager udskiftninger gennem de tre uger. Udskiftningerne er begrænsede, så din strategi skal finpudses her. Der vil sandsynligvis alligevel være impulsive udskiftninger, og hvad er disse konkurrencer uden nogle spontane indfald? Vi opretter vores egen 90minutefamily-liga, så tilmeld dig i tide for at kunne rokke lidt ved i Discord-kanalen. Ligakoden vil være tilgængelig, når spillet udgives.
Vi vil poste anbefalinger i form af korte analyser og oddstips, efterhånden som løbet skrider frem. Flere af os i redaktionen elsker cykling, og især Tour de France. Vi tager højde for, at vi er på plads med perspektiver og tips på de fleste etaper, og især når løbet falder lidt til ro, vil analyserne komme. Vi bliver klogere, jo mere vi ser af de forskellige rytteres formkurver og intentioner, og så vil vi være på bolden. Eller på pedalerne om man vil! Håber I finder vores bidrag berigende og udbyttefulde i disse uger, og at eventyret i Frankrig bliver hævet et niveau. Vi glæder os.
God rejse!
