I årevis er Dag-Eilev Fagermo blevet beskrevet som en markant, krævende og kompromisløs trænerprofil i norsk fodbold. En klar stemme. En stærk personlighed. En mand med klare meninger om, hvordan fodbold skal spilles – og hvordan omklædningsrum skal ledes.
Problemet er netop dette: resultaterne og konsekvenserne har ophørt med at retfærdiggøre metoden.
Når man ser på hans tre seneste trænerjobs, Vålerenga, Lillestrøm og Strømsgodset, tegner der sig et mønster, som er svært at bortforklare.
Kaos i Strømsgodset og ballade for Dag-Eilev Fagermo
Endnu engang er Fagermo under stort pres, denne gang i Strømsgodset. Som bekendt rykkede Godset ned fra Eliteserien efter denne sæson, og holdet kæmpede voldsomt sportsligt under hans ledelse. Resultaterne var så dårlige, at mange tilhængere og kommentatorer mente, at klubben præsterede under det niveau, der forventes i den bedste division. Ved sæsonens afslutning udtalte Fagermo selv, at holdet "ikke var et eliteseriehold værdigt" efter et stort nederlag mod Sandefjord. Ifølge kendte medier arbejder Strømsgodset på planer om at udskifte cheftræneren, selvom han har kontrakt til 2027. Klubben mener, at de har en klausul i kontrakten, der kan give dem ret til at opsige samarbejdet uden en fuld fratrædelsespakke, men Fagermo benægter, at en sådan klausul eksisterer, og kræver kompensation, hvis de vil frigøre ham fra sin kontrakt.
Ifølge pressemeddelelser fra klubben har klubben offentligt bekræftet, at der er flere anmeldelser mod Fagermo vedrørende hans opførsel i klubben. Dette har ført til, at klubben har indledt en ekstern undersøgelse for at afklare fakta og sikre en fair behandling af alle parter. Fagermo er i øjeblikket sygeorlov og har ikke selv kommenteret sagen.
Fagermos advokat reagerer kraftigt
Fagermos advokat siger, at processen har været "grim" og hævder, at klubben har forsøgt at presse ham til at træde tilbage ved at true med negativ mediedækning. Advokaten siger, at Fagermo ønsker at gøre sit arbejde og lade parterne mødes efter nytår, og bestrider, at klubben har dækning til at ophæve aftalen på de vilkår, de nævner.
Burde klubledelsen i Strømsgodset have forudset dette?
Han har tidligere trænet Vålerenga og Lillestrøm uden større succes, og mange af problemerne har været kendte før. Lad os se nærmere på de to andre trænerperioder.
Vålerenga: Da det begyndte at lugte af gammeldags magtspil
Vålerenga startede med håb og sluttede i frustration. Efter bronzemedaljen i 2020 skulle klubben tage nye skridt. I stedet gik alt i stå.
Men det, der virkelig satte sine spor, var rygterne om kultur og holdninger. Ifølge vedvarende påstande i og omkring klubben var Fagermo tydelig om, at herre- og damefodbold skulle holdes strengt adskilt, kvindeholdet var ikke ønsket som tilskuere til herreholdets træninger, og de skulle ikke træne i samme træningscenter. Hans signaler internt var, at kvinde- og herreholdene skulle være to helt separate klubber/afdelinger i klubben.
Dette er ikke bekræftede fakta, men kendte personer i klubben har tidligere rapporteret om dette. Rygterne levede og døde aldrig. Dette var ikke en ønsket situation for en klub, der profilerer sig på fællesskab, lighed og helhed, og derfor ramte dette ekstremt hårdt. Indtrykket internt var, at Fagermo var mere optaget af kontrol og hierarki end af moderne klubkultur. Han rykkede ikke ned med Vålerenga, men skaderne var allerede opstået og kunne undgås i den sæson.
Lillestrøm: Redningsmanden der ikke reddede
I Lillestrøm blev Fagermo hentet ind som kriseleder. Mandatet var krystalklart: Hold klubben i Eliteserien.
Det kunne han ikke.
Ja, udgangspunktet var svært. Ja, han kom sent, men der var ingen klar sportslig reaktion. Ingen tydelig ændring i identitet og ingen varige point.
Resultatet blev, at LSK rykkede ned, Fagermos forsvar dukkede op ad bagdøren uden forlængelse, uden kamp for videre samarbejde, uden signaler om, at han var manden for vejen frem.
Det taler for sig selv.
En karriere ved en korsvej
Dag-Eilev Fagermo har haft en lang og fornem trænerkarriere i norsk fodbold. Men de seneste par år har efterladt et tydeligt indtryk. Projekter der ikke har virket, klubber der har måttet rydde op, og miljøer der har været mere præget af konflikter end sportslig udvikling.
I moderne topfodbold er trænerrollen mere end taktik og intensitet. Det handler om kultur, relationer og evnen til at samle en hel klub. Spørgsmålet er, om Fagermos metode stadig passer ind i den virkelighed.
For norsk topfodbold kan det være tidspunktet, hvor man skal holde op med at håbe på, at historien bliver anderledes denne gang – og begynde at håndtere, hvad der rent faktisk er sket.
Og dermed opstår et spørgsmål, som mange i fodboldmiljøet nu stiller højt:
Har norske topklubber virkelig lært noget – når tre ud af tre klubber ender med at rykke ned under den samme træner?
