Euforien varede kort . Oprykningen til Eliteserien skulle vise sig at blive starten på en lang nedtur. Hvad der i starten var en historisk præstation, blev hurtigt det første skridt mod et sportsligt kollaps – med nedrykning, år efter år. Fra det uforglemmelige 4-4-drama mod Brann i den tætteste tåge, jeg nogensinde har set, til en dyster virkelighed med nederlag efter nederlag i 2. division.
Holdet jeg taler om; Wolverine.
Historie og forfremmelse
Min historie med Jerv startede, da Grimstad-holdet stadig var under ledelse af Arne Sandstø. Året er 2020/21, og Jerv spiller i OBOS-ligaen med et spændende hold – et hold, der snart skulle skabe store øjeblikke for den lille klub fra Sydnorges perle. Det gulklædte hold var ødelæggende i OBOS og nærmede sig toppen. Da jeg selv spillede ungdomsfodbold i Jerv, kunne vi være frivillige under hjemmekampene – med gratisbilletter og pizza i hånden kunne vi følge kampene fra tribunen.
Jeg husker stadig, hvor fantastisk det var at se rigtige fodboldspillere så tæt på. Dengang var Jervs målmand, Øystein Øvretveit, mit store idol. Måden han styrede holdet på med sin dybe, mørke stemme og sine utrolige redninger gjorde det tydeligt, at han var helt central for holdet. Efter min mening har han været en af de vigtigste brikker i både Jervs opstigning – og senere nedgang, da han endelig forlod Grimstad.
Grunden til, at jeg lægger så stor vægt på det sidste afskum, er ikke kun fordi han var mit forbillede, men også fordi han spillede en nøglerolle i Jervs oprykning. Sammen med en giftig angrebslinje bestående af Peter Wilson, Willis Furtado og Diego Campos leverede Jerv stærke præstationer. De sluttede til sidst på tredjepladsen og sikrede sig dermed kvalifikation til Eliteserien. Det, der blev en topplacering i OBOS, skulle vise sig at være en forsmag på, hvad der ventede Arne Sandstøs hold i den allerførste sæson.
Spol frem til 15. december 2021. Jerv har kæmpet sig vej til Eliteserien-kvalifikationen – mod selveste Brann. En tyk tåge har lagt sig over hele stadionet, og jeg sidder og bider negle, mens spillerne varmer op. Jerv er store underdogs, med alle odds imod sig. Men så sker det: Jerv tager føringen på Intility Arena, og det føles som om hele Grimstad holder vejret. Ikke engang en spåkone kunne have forudset, hvad der skete derefter. Øvretveit redder to straffespark, men Brann scorer alligevel. Stillingen ender 1-1 efter ordinær spilletid. I forlænget spilletid er der målorgie, og kampen ender 4-4. Nu er der reelt håb for det lille hold fra syd. Et langt og nervepirrende straffesparksdrama ender med en sejr til Jerv – og oprykning til Eliteserien er en kendsgerning. Arne Sandstø har opnået, hvad ingen troede var muligt: Han har ført Jerv til Eliteserien for allerførste gang.
Efter en velfortjent ferie begynder opvarmningen. Nu skal Jerv gøre sig klar til det øverste niveau i norsk fodbold.
Eliteserien 2022 starter med håb og spænding i Grimstad. For første gang skal Jerv konkurrere med Norges bedste hold, og der er en næsten uvirkelig atmosfære omkring Levermyr Stadion. Klubben har formået det umulige med begrænsede ressourcer. Men det varede ikke længe, før det stod klart, hvor hårdt dette niveau ville blive.
Rekruttering og ændringer i træner
I de senere år har FK Jerv oplevet hyppige udskiftninger på trænerbænken, især efter at Arne Sandstø forlod klubben i 2023. Denne ustabilitet i ledelsen har sandsynligvis sat sit præg på både holdets udvikling og den samlede præstation.
Den første træner, jeg gerne vil fremhæve, er Arne Sandstø – en mand, mange af os husker godt. For mig er han måske bedst kendt for det berygtede “Sandstø-løb”, som var synonymt med hård løbetræning og noget, de fleste af os frygtede. Men Sandstø var langt mere end bare hårde træningspas. Han var træneren, der byggede et hold stærkt nok til at kæmpe helt i toppen – faktisk helt op til Eliteserien. Med næsten syv år som cheftræner, fra 2016 til 2023, gav han klubben en stabilitet og retning, der gjorde det muligt at bygge noget varigt. Han blev en tydelig leder, en pålidelig støtte og en person, som spillerne både kunne se op til og diskutere løsninger med.
Efter en imponerende periode hos Jerv valgte Sandstø at afslutte sit kapitel i Grimstad. I stedet for at fortsætte sin rejse med det lille, men ambitiøse hold, tog han det næste skridt og blev assistenttræner hos den danske klub FC Midtjylland.
Da Sandstø forlod klubben, måtte nogen midlertidigt overtage stafetten – og det var Eirik Kjønø. Han havde en hård og turbulent start i Jerv, og formåede aldrig helt at sætte sit præg på holdet. Resultaterne udeblev, og det var en kort periode uden megen succes. Således flyttede Kjønø også videre, og stedet blev gjort klar til en ny fodboldentusiast – en mand med landsholdserfaring og en klar stemme i norsk fodbold.
I en tid hvor klubben havde desperat brug for en redningsmand, kom Lars Bohinen ind ad dørene med håb og erfaring i bagagen. Mange i Grimstad så ham som den, der kunne vende udviklingen – en leder, der kunne løfte Jerv tilbage til, hvor vi troede, holdet hørte hjemme: OBOS-ligaen.
Bohinen overtog i oktober 2023 og blev indtil juni 2025. Selvom der ikke kom et øjeblikkeligt, magisk boost med hans ankomst, arbejdede han målrettet og helhjertet med de ressourcer, han havde til rådighed. Efter nedturen fra Eliteserien og yderligere nedrykning fra OBOS var det en krævende tid at overtage holdet. Ikke desto mindre gjorde han et ærligt forsøg på at genopbygge klubben – med engagement, klarhed og troen på, at det var muligt.
Endelig var Lars Bohinens tid også forbi. Han valgte selv at træde tilbage som cheftræner, og Jerv blev efterladt i velkendte omgivelser – på udkig efter endnu en ny leder i et allerede ustabilt trænerkapitel. Endnu engang blev klubben kastet ud i usikkerhed og måtte tilpasse sig endnu en ændring på trænerbænken.
Vi er nu kommet til den seneste tilføjelse til trænerbænken for Wolverhampton, nemlig Frode Fagermo. En ny stemme og nyt håb kom til. Han overtog træneransvaret i juni 2025, midt i en krævende periode for klubben. Som en midlertidig løsning blev han kastet direkte ud i en hverdag præget af usikkerhed, men også med muligheden for at genoplive gnisten.
Under Frode Fagermos ledelse har Jerv vundet fire af sine seneste fem kampe. Endelig ser vi tegn på positiv udvikling og samspil. Jeg krydser fingre for, at denne fremgang fortsætter, og at Fagermo kan være den redning, klubben har så hårdt brug for lige nu. For én ting er sikkert: Det sidste, Jerv har brug for i denne fase, er endnu et trænerskifte. Nu håber vi på stabilitet, fremgang og en ny start med Fagermo ved roret.
Vejen tilbage til stabilitet og succes
Det er ingen hemmelighed, at udviklingen for det gulklædte hold fra syd har været skuffende de seneste år. En række nederlag og strabadser har præget klubben, og i stedet for at nyde sommervarmen har vi måttet være tålmodige.
Jerv har altid været en klub, der ofte har måttet give slip på sine største talenter. Det var ikke anderledes, da vi rykkede op fra OBOS-ligaen til Eliteserien. Som en lille klub kan vi ikke holde fast i de store stjerner – vi er snarere et springbræt for spillere på vej op. Under oprykningskampen havde Jerv flere brillante spillere, der virkelig løftede holdet, men kort efter oprykningsfesten var de væk igen og søgte nye udfordringer.
Men hvad sker der, når man mister spillere af høj kvalitet, uden at kunne hente gode nok erstatninger ind? Tja, så går det naturligvis ned ad bakke. Siden Jerv mistede sine stjernespillere, er klubben langsomt men sikkert sunket i tabellen. For at sikre, at holdet bliver i den division, de virkelig hører hjemme i, er det helt afgørende at hente nogle erfarne spillere ind i alle rækker – især i forsvaret og på midtbanen.
I dag har Jerv mange talentfulde spillere, og flere af dem har været loyale og mangeårige medlemmer af klubben. Holdet fungerer dog ikke optimalt, hvilket betyder, at vigtige point går glip af i kampe, hvor det lille ekstra mangler.
Derfor synes jeg, det er absolut nødvendigt at investere i nogle erfarne spillere med masser af erfaring. Måske en tidligere topspiller, der kan lede forsvaret, eller en midtbanespiller, der kan kontrollere holdet og organisere presset, når vi spiller højt. Pointen er, at vi har brug for nogle "alderspoint" ind i et ellers ungt hold fyldt med talent.
Om dette kan gennemføres, er svært at sige, men det bør bestemt være et mål at sigte efter – både af hensyn til stabilitet og udvikling.
Vejen tilbage til stolte øjeblikke
Misforstå mig ikke – denne klub betyder utrolig meget for mig og alle, der bor i området. Vi ønsker kun det bedste for Jerv, men desværre er der alt for mange, der tier om, hvad alle egentlig ser: Klubben trænger til et løft. Jerv er hverken et Postnord-hold eller et Eliteserie-hold. I mine øjne hører de hjemme i OBOS-ligaen. De er gode nok der, og spillerne fortjener at konkurrere på det niveau.
Derfor håber jeg at kunne skabe lidt begejstring – både ved at give holdet en stemme, og ved at fortælle historien, der kan hjælpe med at forstå, hvorfor tingene har udviklet sig, som de har. Sammen kan vi skabe stolte øjeblikke, og jeg drømmer om, at vi snart kan tage til OBOS-kampe her i Sydnorge – uden at skulle rejse hele vejen til Kristiansand.
Vi står over for en udfordrende, men også spændende tid. Med den rette ledelse, støtte fra os alle og en klar retning kan Jerv rejse sig igen og finde den plads tilbage i den verden, de fortjener. For Jerv handler det ikke kun om fodbold, men om at være hjertet i en by – et sted, hvor både unge og gamle kan samles og dele glæden ved sporten.
Skrevet af: Joachim Eskedal Flåden
