Et uventet besøg, der satte øen i bevægelse
Det var ikke en almindelig trav-uge på Åland. Så snart nyheden kom om, at Daniel Redén skulle starte Don Fanucci Zet i et sprintløb i Mariehamn, begyndte rygterne at svirre. En andenplads i eliteløbet på en lille ø-bane, med en førstepræmie, der knap nok ville dække brændstoffet til transporten – det var noget helt andet end hverdagen.
For mange stod det hurtigt klart, at det ikke handlede om penge, men om mennesker, miljøet og en træner, der ville give noget tilbage til et sted, han havde stærke bånd til.
Publikum ankom tidligt – og i stort antal
Da løbsdagen oprandt, var det tydeligt, at nyheden havde spredt sig vidt og bredt. Folk samledes langs hegnet længe før det første løb. Børn sad på deres forældres skuldre for at få et glimt af den hest, de havde set på tv. Lokale trænere og jockeyer stod i små grupper og diskuterede taktik, form og muligheder – selvom alle vidste, at dette løb havde én hovedperson.
Da transporten rullede ind, var der et øjebliks stilhed. Så kom summen. Don Fanucci Zet trådte ud med den rolige, næsten aristokratiske attitude, der har kendetegnet ham gennem hele hans karriere. Redén fulgte efter, smilende, men med et klart fokus. Han vidste, at dagen betød meget for mange.
Reden i sulkyen – en sjældenhed
Med førstekører Örjan Kihlström suspenderet, skulle Redén selv køre. Alene det var nok til at løfte stemningen yderligere.
– En fed ting for Åland og godt for sporten , sagde han før starten og lagde ikke skjul på, at besøget også var personligt. Han havde venner her, og det var en mulighed for at kombinere det sociale aspekt med den sport, han lever af.
Starten – og løbet der blev et skue
Fra indersiden af sporet bag bilen var der aldrig nogen tvivl. Don Fanucci Zet flød ud i trav, tog føringen uden dramatik og fandt vej i et tempo, der var kontrolleret, men skarpt nok til at få konkurrenterne på plads.
Feltet stillede sig op bag ham. Første omgang var på 1:11.5 – en tid der i sig selv ville have været nok til at imponere på banen i Mariehamn. Men Redén havde mere at byde på.
I sidste sving bad han om lidt mere. Ikke meget, lige nok til at vise forskellen på en god hest og en verdensstjerne. Don Fanucci Zet reagerede med det samme, strakte sin skridtlængde og forsvandt fra feltet.
Målstregen blev krydset i tiden 1:11.0 – en ny banerekord.
Jubel, lettelse og et øjeblik der stod stille
Da Redén svingede ind i vindercirklen, var jubelråbene højere, end man normalt ville høre på en ø-bane. Han tog sin hjelm af, klappede sin hest og smilede bredt. Redén afsluttede med at "invitere" publikum ned til ceremoniområdet, så de kunne hilse på stjernen og tage billeder.
– Det var fantastisk at sidde bag ham i dag. Han fik lov til at løbe i sit eget tempo, og jeg synes, det var en rigtig god tid for denne bane. Publikum her… det var en oplevelse , sagde han synligt bevæget.
For mange på Åland var dette mere end bare et løb. Det var en bekræftelse på, at travsport stadig kan skabe magiske øjeblikke – selv langt fra de store arenaer.
