Det er lørdag, og klokken er 16:38. Året er 1996, og Tony Adams har fejlagtigt fået et rødt kort mod Newcastle Utd. Hvilket betyder, at en af de syv sikre spillere er ved at gå ad helvede til. Pokkers! I dag skulle der være seks half guards. Ikke fem. 64 kr. i stedet for 32 kr. Hvorfor skulle jeg bruge halvdelen af min ugentlige løn på fodboldmagasinerne Match and Shoot, samt en skoleskål og en Litago hos bageren? Argh…..
Den tid vi aldrig får tilbage
Vi har alle været der. Det var højst sandsynligt den, der startede det hele. Interessen for fodbold. Interessen for engelsk fodbold. Mystikken, glæden og forventningen. Kuglepennen, der skrev resultaterne, mens de plingede på tv'et. Og skuffelsen, fortvivlelsen og sorgen over, at der endnu engang kun var 8 rigtige.
Vores foregivne slag mod bordpladen var en dårlig kopi af fars virkelige raseri. Han havde spillet et system for 128 kr. Hans vrede var berettiget. Farvede briller til at skjule, hvad han drak, farvede briller til at skjule sit humør. Aftenen afhang af resultatet af spillekuponen.
Fordi der altid var et hold fra et Tolkien-agtigt sted, der skulle ødelægge det. Notts County kunne pludselig tage point fra Wolverhampton, Stoke kunne slå Chelsea, og man kunne sværge på, at Norwich selv ville ødelægge det mod deres naboer Ipswich.
Så vi lagde den væk. Selvom den havde været der siden 13. marts 1948, var den forsvundet fra bevidstheden med et pennestrøg, den dag oddshæftet ankom. Det var nye tider. Vi smøgede blazerærmerne op og cyklede så hurtigt, at vi fik luft i hockeytøjet. Livet som teenager, akkompagneret af musikken fra Alphaville, hånd i hånd med Norsk Tipping, var lykkens højdepunkt. Vi skulle være unge for evigt.
For selvom alt mest handlede om Sensible Soccer og Championship Manager på Amiga 500, blev alt glemt under spillekampen om lørdagen. Verden drejede sig om disse to timer. Kampen, der afgjorde, om den følgende skoleuge ville blive et helvede, eller en uge, hvor man kunne tage en Arsenal-trøje på og gå med hovedet højt. Tabte vi noget den dag, vi smed spillekuponen væk?
Spillekuponen – genopstået
Vi skriver 2025, og jeg har gjort et lille forsøg på at give traditionen videre til min søn. Theodor, 11 år gammel. Jeg har købt ham en skoleskål og Litago, vi har fundet et bord bagerst i lokalet og fundet blanke kuponer og nye kuglepenne. Jeg har febrilsk forsøgt at få ham til at genopleve magien, men er det muligt? Spilkuponen kommer ikke i Reels-format. Det kræver tålmodighed. Udholdenhed. Mod. Det må da være overstået for noget så gammeldags?
Men nej. Den lever. Og hos os lever og trives den.
